Hvorfor er det ikke nok?

Kvalmen stiger en til hovedet og man undgår alle spejle der viser sig på ens vej.
Smilet er altid mere anspændt og man strækker sin ryg - bare for at have en undskyldning for at trække maven ind.
Løgnene om spisevanerne vokser og pludselig er man i meget bedre form end i virkeligheden. Men tiden er jo knap, så du kan da godt se, at fitnesscentret ikke kan nås, ikke.

Spejlet får en til at væmmes, og den lille bule bliver gramset på godt og grundigt, i et nytteløst ubevist forsøg på at trække den af. Armene bliver løftet over hovedet og man vender sig og drejer sig - jo, den anden side er lidt mere til at holde ud.
Men den store skjorte bliver alligevel trukket over hovedet, øjnene bliver tilsølet i sorte væsker og håret bliver puffet op en ekstra gang. Det skal jo kunne overskygge den lille bule lige under navlen.

Ude i verdenen bliver benene lagt på kors og armene strukket en anelse ud. Smilet er stort, men falsk og man er sikker på, at de allesammen væmmes ved en, eller i hvert fald tænker sit.

Men inderst inde, forstår man det jo ikke selv. Hvorfor skal det være sådan, egentlig? Hvorfor er vores ideeller sådan, vores verden sådan? Er det et sundt menneske, der tænker over hver eneste dråbe, der bliver indtaget, og hver eneste kilometer der bliver løbet? Er det så ikke sundere at holde med sig selv, være ligeglad med sin kropsform, hvis bare man er flink, og folk kan lide en på det? At nyde at leve i stedet for at kæmpe imod? At finde sig i hvad man har, og tilbyde det bedste? Er det ikke nok?

Men det er det jo ikke. Det ved man jo godt.

Stay happy,
mig.

Sådan gør jeg

Når vejret er lidt dårligt
og humøret er lidt trist
og maven ikke kræver
og tiden snegler sig afsted

Når regnen drypper på min rude
og kuldegysningerne får en til at trække dynen helt om sig

og man har brug for at komme lidt væk, bare lige nu

Så åbner jeg bogen og tager brillerne på
og læser

Lader mig opsluge af ordene
lader alle tanker forsvinde og forsvinder selv ind i historien
Hader, elsker, bliver provokeret
Smiler

Ellers så tager jeg min blyant, min blok og mit viskelæder
og lader hånden fører stregen
Udvikler et nyt væsen
eller får en følelse frem i et menneske

Og når tiden så er gået nok, så er jeg altid i bedre humør

Stay happy,
mig.

Fordi jeg kan

Jeg lader en krølle sidde løst fra mit opsatte hår

den ene ørering være anderledes end den anden

farvelægger mine negle

og tager forskelligfarvede sokker på

fordi jeg kan

Jeg smiler til dig på gaden

jeg retter på mit hår 

og laver en grimasse

Tager nogle mærkelige skridt

og synger med på sangen fra højtaleren

fordi jeg kan

Jeg hilser og spørger om vej

og stikker hænderne dybt i mine lange lommer

mens jeg står og vipper lidt på stedet

fordi jeg kan

Og jeg gør det hele med et smil og godt humør

fordi jeg kan.

Stay happy,

mig

Ved vandet

Vil du gå med mig ned til vandet?

Det er ikke fordi jeg prøver at sige, at alle vil gå med

Jeg blev forelsket ved vandet

Jeg handlede som jeg vidste ville gøre indtryk og gjorde det med lethed

Vil du gå med mig ned til vandet?

Det er ikke fordi jeg prøver at sige, at alle vil gå med

Jeg blev forelsket ved vandet

Hun handlede som hun vidste ville gøre indtryk og gjorde det med lethed, og oh

Men jeg prøver bare at elske dig

På alle mulige måder

Men jeg finder det svært at elske dig, pige

Når du er langt væk

Land væk

Vil du gå med mig ned til vandet?

Jeg prøver ikke at sige, at alle vil gå med

Men jeg blev forelsket ved vandet

Ved vandet

i vandet

( The Kooks - Seaside - oversat af mig )

Stay happy,

mig

Alene

Jeg savner følelsen af at have én

at føle sig rigtig, at føle sig elsket

at have en man kan ligge hos, 

og smile og nyde situationen 

og føle sig værdsat

Men selvom jeg sidder her

alene

lørdag aften

så er jeg ikke i dårligt humør.

Jeg nyder tvært imod følelsen af min umiddelbare frihed

af at kunne gøre præcis hvad man vil, hvornår man vil og hvordan, uden nogen tænker over det

for vejret er alligevel dårligt og det er hyggeligt alligevel, selvom jeg sidder her

alene

For jeg har min blyant og min tegneblok - og nogle gange er det bare dét der skal til

for at kunne cleare hovedet fuldstændig

at være helt 

alene

Stay happy,

mig

Please?

Giv mig noget at have det i, noget at gemme det bag, noget, der får mig til at glemme

Giv mig modet til at lægge det bag mig og styrken til at lægge det væk

Giv mig frihed, for det har jeg brug for - giv mig følelsen af, at det er godt at være her

Giv mig håb om fremtiden, giv mig et tegn til, at det bliver bedre

For jeg er ved at give op, jeg skriger inden i mig selv og jeg kan ikke være i det meget længere

Giv mig noget hjælp
Jeg beder dig

Stay happy,
mig

Rastløs

Det kripler i ens muskler og man lægger slet ikke mærke til at man sidder og tripper helt vildt med det ene ben og vipper hele bordet. Ens blik kører rundt og man kan ikke finde hvile, og man kan slet ikke koncentrere tankerne og én speciel ting.

Man strækker sig, gaber og drejer diskret rundt på stolen og trykker konstant på knappen på ens telefon, der viser ens pauseskærm, ur og om man har fået nogle beskeder. Man sukker og roder lidt op i sit hår og ved slet ikke hvad man egentlig  skal gøre i stedet for at sidde dér, hvad man egentlig har lyst til. Det hele er bare dumt og irriterende.

Og da man endelig får mulighed for at rejse sig, går man lidt hvileløst rundt og piller ved de forskellige ting på de forskellige borde, uden egentlig at vide hvorfor eller egentlig at have lyst til det. Man sætter sig ved de andre og smiler og lytter til deres samtale, men det bliver kedeligt og ligemeget, så man rejser sig og går uden for. Der er ikke rigtig nogen man kan gå rundt med, så man går hen til den lille bænk et stykke væk, hvor man kan sidde i fred, og sidder så bare og kigger.

Men den sitrende følelse i ens muskler stopper aldrig helt.

Stay happy,
mig

Spejlet

De to store øjne kigger lige tilbage på hende. De er ikke glade, de er ligeglade. De siger, at de ingenting er, og det ved hun passer. Hun stryger en finger gennem sine øjenbryn og fjerner de værste hår, der sidder forkert. Hun træder et skridt tilbage og ser ned af den nøgne krop i spejlet. Hun lader hendes hænder glide ned over kroppen og spreder sine ben en anelse mere, for at kunne se et større mellemrum.

Hun drejer sig til siden og lader blikket glide ned af kroppen igen. Hun stryger en hånd ned over hendes mave og tager fat i den lille bule under navlen. Hun trækker maven ind, og undrer sig over, at hun ikke kan blive så tynd som hun gerne vil, for hun vil ikke have at ribbene stikker sådan ud. Men bulen bliver der jo stadig. Hun slapper af i maven og ser den trekantede form, der stopper hvor lårene starter. Hun rynker næsen, vender sig frem igen og holder stille armene om sig selv, og kigger ind i øjnene en gang til.

Hun ved, at andre også ved, hvad hun ser. Hun er ikke særlig tynd, selvom de allesammen siger hun har tabt sig. Hun er kun tynd, når hun trækker maven ind, og det kan hun ikke på den måde når de andre er der, for så kan hun ikke trække vejret. Hun rykker sig tæt på spejlet igen og tager mascara på de mandelformede lyseblå øjnes øjnevipper. Hendes rene pande, velformede læber og kindben kigger hun ikke rigtig på. Hun kigger ned af sig selv igen, inden hun skynder sig at tage en oversize trøje på. Sådan. Nu kan de ikke se det.

Selvom hendes bryster får trøjen til at gå ud og giver hende en firkantet form, kan hun bedre lide det, end de tætte trøjer. For de andre ved jo ikke, hvor hendes ryg bøjer, selvom man kan se den lille bule på hendes mave, når hun bare står rank. 

Hun får resten af tøjet på, et halstørklæde og hendes lille taske, og løber ud af døren. Væk fra spejlet. Og så smiler hun.

Stay happy,

mig

 

At være fugl

En mærkelig varm pind, der kan bøje sig og sidder fast til en meget mærkelig, tyk gren bliver stukket hen foran mine fødder. Jeg træder op på den og holder fast, for når jeg har trådt op plejer grenen at bevæge sig meget hurtigt. Jeg lægger hovedet en anelse på skrå for at se på de nye omgivelser, der nu ikke bliver brudt af tynde sølvgrene på ræd og række. Jeg prøver at fortælle dem der snakker, at jeg gerne vil have det mad, jeg kan se ligger henne på en plan, grålig flade lidt væk, men de forstår mig ikke, og siger blot nogle hakkende, irriterende lyde.
En af de mærkelige grene prikker mig pludselig maven og jeg slår vingerne ud for ikke at falde ned, men finder hurtigt balancen igen og lydene kommer igen. De er nogle mærkelige nogen.
Jeg går lidt op af grenen, fast besluttet på at komme hen på det der bord, men en ny gren bliver sat i vejen og jeg træder over på den i stedet. Nogle dyreøjne kommer pludselig meget tæt på og jeg sidder helt stille og kigger, observerer om jeg bør flygte.

De siger en lyd, som jeg har hørt før, og da jeg er blevet fjernet fra de intense øjne igen, efterligner jeg lyden. Jeg bliver lidt forskrækket over den høje lyd de nu udbryder med, men jeg tænker ikke over det, og fortsætter min færd mod den grålige flade. Og pludselig skal jeg holde godt fast for ikke at falde ned, og hvad jeg nu kan se er igen bag grå og lige grene. Jeg ryster mig og puster mig lidt op, en anelse skuffet for ikke at få det der lå på fladen. En af grenene kommer ind og rører mig ved hovedet, og pludselig bliver alt sort. Jeg bliver pludselig så utrolig søvning og puffer mig lidt inden jeg lægger mit næb en anelse om mod min vinge - da jeg pludselig kan se ud igen. Jeg gør mig lille og ryster mig forvirret. Den høje, hakkende lyd kommer igen og jeg kan se dyreøjnene tæt på mig igen, og går straks til den modsatte ende af grenen.

En af de mærkelige grene kommer ind imellem de lige, grå grene og jeg bider ud efter den, for jeg synes det er lidt upassende. Jeg flyver ned til min mad og spiser lidt for at være lidt i fred for de mærkelige fjer. Og da alt pludselig bliver mørkt igen, sætter jeg mig på min normale sovegren og putter mig lidt sammen - og endelig kan jeg være i fred.

Stay happy,
mig

You are you

Don't say you mean it when we both know it's a lie

Don't say you did when you did otherways

Don't lie to get popular
                                  Is that the way you wan't to get ''to the top''? Is it friends like that you want to have, friends who only want's to be friends with you if you lie about 'how great you are'?

Don't suck your stomach in because you want to look thinner. You ain't, and why do you want to look like something you ain't? Don't you want people to see and like you the way you really are?

People will find out anyways, so just stop these silly lies.
Be who you are, wear what you want to - and be proud of it.

Stay happy,
mig.