torsdag den 5. juli 2012

Hvorfor er det ikke nok?

Kvalmen stiger en til hovedet og man undgår alle spejle der viser sig på ens vej.
Smilet er altid mere anspændt og man strækker sin ryg - bare for at have en undskyldning for at trække maven ind.
Løgnene om spisevanerne vokser og pludselig er man i meget bedre form end i virkeligheden. Men tiden er jo knap, så du kan da godt se, at fitnesscentret ikke kan nås, ikke.

Spejlet får en til at væmmes, og den lille bule bliver gramset på godt og grundigt, i et nytteløst ubevist forsøg på at trække den af. Armene bliver løftet over hovedet og man vender sig og drejer sig - jo, den anden side er lidt mere til at holde ud.
Men den store skjorte bliver alligevel trukket over hovedet, øjnene bliver tilsølet i sorte væsker og håret bliver puffet op en ekstra gang. Det skal jo kunne overskygge den lille bule lige under navlen.

Ude i verdenen bliver benene lagt på kors og armene strukket en anelse ud. Smilet er stort, men falsk og man er sikker på, at de allesammen væmmes ved en, eller i hvert fald tænker sit.

Men inderst inde, forstår man det jo ikke selv. Hvorfor skal det være sådan, egentlig? Hvorfor er vores ideeller sådan, vores verden sådan? Er det et sundt menneske, der tænker over hver eneste dråbe, der bliver indtaget, og hver eneste kilometer der bliver løbet? Er det så ikke sundere at holde med sig selv, være ligeglad med sin kropsform, hvis bare man er flink, og folk kan lide en på det? At nyde at leve i stedet for at kæmpe imod? At finde sig i hvad man har, og tilbyde det bedste? Er det ikke nok?

Men det er det jo ikke. Det ved man jo godt.

Stay happy,
mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar