You are you

Don't say you mean it when we both know it's a lie

Don't say you did when you did otherways

Don't lie to get popular
                                  Is that the way you wan't to get ''to the top''? Is it friends like that you want to have, friends who only want's to be friends with you if you lie about 'how great you are'?

Don't suck your stomach in because you want to look thinner. You ain't, and why do you want to look like something you ain't? Don't you want people to see and like you the way you really are?

People will find out anyways, so just stop these silly lies.
Be who you are, wear what you want to - and be proud of it.

Stay happy,
mig.

Just sayin'

You laugh at us, 'cause we're different - we laugh 'cause you're all the same.

Stay happy,
mig

Er jeg her?

Tankerne flyder sammen og sætter en i et mærkeligt sted mellem tid og rum

Du snakker, du griner, du smiler, du græder og du føler

Men du føles tom, og tingene sker kun i dette øjeblik - det næste er det væk

Du gør ting, men du tænker ikke længere over det - så må det gå som det nu gør. Der er vel altid noget godt ved det man gør, ikke?

Men det begynder at blive ubehageligt og dit hoved føles for tungt, for fyldt, som en bobbel der ikke rigtig er til stede. 

Alligevel beslutter du dig for at udføre hvad du har sat dit for. Selvom du ved det er en utrolig stor beslutning; og du burde faktisk være bange.

Du kigger på tiden, og fortsætter når du kan komme til det.

Og da du står dér, og kigger ham i øjnene, der vågner du. Der er du helt til stede. Men alligevel fortsætter din mund bare, og du får det sagt.

Du ser hvad der sker. Du lader tingene ske. Du tænker ikke på konsekvenserne; hvad så bagefter? 

Og nu er det sket. Du føler dig uhyggeligt tom. Du er tilbage i boblen, det kom du umiddelbart efter det skete. Du forstår ikke, hvorfor du ikke reagerer voldsommere. Måske havde alle omkring dig bare virkelig ret? 

Boblen overtager dig, og tiden går. Og du kan intet gøre. Men du ved heller ikke hvad du vil gøre; vågne måske. Men hvordan?

Stay happy,

mig

Følelsen 'Hov.. der dummede jeg mig vidst'

Du kender det nok godt selv.
Man føler sig virkelig ubeskrivelig dum, man har faktisk nærmest lyst til at give sig selv en flad. Man ved, at der ikke er noget at gøre ved det nu, men for satan hvor føler man sig dum. Specielt når man sagtens kunne have nået at gøre det anderledes.
Det er som om, det allerede var bestemt at man skulle faile. At man faktisk ingen chance havde, for det var bare sådan det skulle være. Det var meningen. Og du hoppede i fælden.

Du kan ikke helt forstå at du kunne være så dum. Hvorfor fanden tog du dig ikke det ekstra tid? Lærte af sidste gang det skete? Men nej nej. Sådan var det ikke.

Og det er ikke den eneste grund til, at du er så sur over det. For du ved du kunne have gjort det rigtigt; og bedre. Det er først efter du HAR dummet dig ikke blot i situationen, men også foran vennerne bagefter.

Du ved der ikke er noget at gøre. Og selvom det ER sådan du plejer at tænke, så kan du bare ikke slippe det. Det var simpelthen FOR dumt. Du troede, at du egentlig var bedre, klogere end det.

Drop undskyldningerne; du dummede dig. Sådan er det bare. Kom videre; men vær fri til at rase over det i lidt tid. Og lad det så ligge; men glem det ikke til næste gang!

Stay happy,
mig

Undskyld du

Jeg savner dit smil, din latter, dine øjne og dine rare ord.
Jeg savner dine hænder, måden du kunne bære over med min akavethed og den måde, du ikke skammede dig over at være fjollet

eller skammede dig over mig

Men jeg må nok bare se det i øjnene, at det ikke skal være os
Og når jeg føler efter, er det nok egentlig også bedst.

For jeg får ro ved at tænke de tanker, og jeg føler mig lettet og glad. Selvom jeg burde være stresset er det overskueligt på en rar måde, når jeg ved du ikke er der mere. Og hvis det er sådan jeg har det.. er det så ikke tarveligt at lade det forsætte?

Nu må du ikke tro jeg har ''leget med dig''. Det har jeg ikke. Jeg synes skam du var sød, rigtig sød. Og jeg nød dit selskab, det gjorde jeg virkelig. Men jeg tror bare vi er forskellige. Det er bare sådan det er. Det skal ikke være os. Jeg håber ikke du bliver for ked af det, for det er ikke sådan jeg mener det. Og hvis du skal være ærlig, kunne du så ikke også godt føle det lidt selv?
Det har bare ændret sig..

Stay happy,
mig.

Søvnløshed

Dit hoved føles tungt mod puden du fryser selvom dynen er trukket helt op over dine skuldre. Du kan ikke lukke dine øjne, for de bliver ved med at glide op. Dine øjne har vænnet sig til mørket, men de føles større end normalt. Du koncentrerer dig ikke om at kigge på noget specielt, for hvis du kunne vælge, havde søvnen taget dig under sine vinger for længst.

Tankerne suser rundt i dit hoved, og selvom du prøver, kan du ikke få dem til at holde kæft. Du har fået kvalme af den helt sindssyge overtræthed, og det hjælper ikke ligefrem på det. Du gyser ned af ryggen og mærker de små prikker langs din rygrad, de stikker og de holder dig vågen. Du bevæger dit ene skulderblad, men trods din høje smertetærskel kan du ikke holde smerten, der kommer, ud.

Du sukker og prøver at vende dig, men du ligemeget hvordan du drejer dig, kan du ikke ligge ret længe i samme stilling af gangen. Du sætter dig op og sukker irriteret, men bliver nødt til at ligge dig igen, da trætheden overvælder dig og gør dig svimmel. Du forsøger at lukke øjnene, også hårdt i, men det hjælper lige fedt.

Du kigger på uret, men det stresser dig, for der er nu kun 4 timer til du skal op. Du bliver ked af det, og kan næsten ikke holde tårerne tilbage. Du synes det er uretfærdigt, men du ved godt, at du intet kan gøre. Og da du prøver at tænde din sengelampe for at læse, klapper dine øjne i næsten øjeblikkeligt. Du slukker igen og føler døsigheden skylle ind over dig og du nyder det. Du lader dig falde hen, forsøger virkelig, men hver gang det næsten lykkes, vågner du i et let spjæt..

Stay happy,
mig.

Glæden ved kærlighed.. eller..

Jeg gider ikke have en kæreste. Hvorfor skal man overhovedet også det? Jeg ved godt man ikke er tvunget, men face it.. det er det de fleste leder efter. Det er sådan samfundet er. Det er dét, der forventes.

Men hvorfor? Hvad får man ud af det? Måske glæde..

Glæde i et kort øjeblik. Overvældende glæde der får hele ens verden til at forsvinde, som opsluger dig, som forfører dig, gør dig afhængig.
Glæde i det øjeblik, hvor vi kigger hinanden i øjnene, hvor vi smiler, hvor vi begge ved, at der intet behøver siges, hvor der intet siges, men ord alligevel reagerer.
Glæde, hvor du føler dig værdsat, hvor du føler, at du faktisk betyder noget. Hvor alt føles rigtigt.

En glæde, der bliver destrueret øjeblikket efter, hvor han kommenterer på din topmave, din hårfarve, dine urenheder, dine lår. Du føler dig forkert fra top til tå, og du har ikke lyst til andet end at ligge under dynen. For han synes du er forkert, du er ikke som han vil have. Du gør hvad du kan for at lave dig om, behersker dig ekstra i hans selskab. Venter på hans kommentar, for at justere din egen. Du følger ham i røven som en lille logrende hund og udfører hver en lille ordre.
Du føler dig anderledes og utilpas i hans selskab. Men du vil ikke have han går, for når han går savner du ham.

Savnet gnaver sig ind i dine knogler, lægger sig i maven som en tung sten. Hver gang du kigger dig selv i spejlet, hver gang du klæder dig, tænker du på, om han vil kunne li' det. Om han vil synes det er okay nu. At du stadig er for fed. At farven i dit hår er forkert og farven på din trøje for voldsom. Du føler dig som én stor klump.

Og når i så skilles føler du dig frustreret. Irriteret over at skulle være så perfekt; gøre dig selv så perfekt. Perfekt for hvem? For ham. Hvad med dig selv? Din mening er lige meget. For du elsker ham jo, gør du ikke? Så skal han jo også behages med hvad han synes om dig. Han skal kunne lide hvert et lille aspekt af dig og du skal kunne føle dig fri i hans selskab.

Føle dig fri. Men det gør du jo ikke. Vil du nogensinde gøre det? For du vil konstant være bange for at gøre noget forkert. Bange for at blive dumpet, for at han er dig utro fordi han egentlig ikke helt synes om dig, bange for at han lyver, bange for hans kommentarer. Bange for at foreslå noget, han vil synes er plat.

Er det sådan et forhold skal være? Skal det hele være så negativt, bare for at få den korte glæde en gang i mellem?
Det synes jeg i hvert fald ikke.. men jeg er jo også bare mig.

Stay happy,
mig

Jeg flygter

Dér, når det hele bliver for meget og man ikke kan følge med mere
Dér, når godmenende folk bliver ved med at minde én om ting, som til sidst bare stresser en
Dér, når hovedet er fyldt og tankerne flyder sammen
Dér, når tiden går får hurtigt og der er for meget man skal nå - eller føler man skal nå
Dér, når det sitrer i ens krop og følelsen 'DU MANGLER NOGET' bliver ved med at gentage sig, også selvom det ikke passer

Det er dér man kan få den fantastiske følelse.
Når man flyver væk, glemmer tankerne og opsluger sig i en ny verden.
Lever sig ind i nye følelser, sympatiserer, hader, elsker
Når tiden forsvinder og det hele bliver overskueligt
Og man kan få lov til at gemme sig, til at flygte
Når historien åbner sine arme for dig og byder dig ind
hvor ordene flyver igennem dit hoved, leger med dit sind, dine tanker, dine forestillinger, dine følelser
Når verden bliver fuldstændig anderledes, men alligevel det samme
men hvor du er velkommen og ikke skal bekymre dig
Når du kan slippe ansvaret og lade dig opfylde af en tankeløshed selvom du bliver revet ind i nogle nye følelser
Men det er ligesom om det er overskueligt, for når du river dig fri og lukker bogen er der ikke noget du skal tage stilling til; du kan selv vælge

Det er det pusterum man behøver engang imellem
De timer man kan slappe af
Før det går løs igen..

Stay happy,
mig.

At savne

Det er når det føles som om det gør ondt over det hele, helt ind i det inderste af knoglemarven, og tilbage ud gennem alle organerne, alle senerne, alle cellerne og omslutter ens hjerte, så det føles som en tung trykken for brystet uden at holde pause.

Det er når ens hoved føles tungt og hovedpinen ikke længere kan gemmes væk, og lige meget hvad folk siger, hvad man gør, hvad man spiser, hvad man tænker, gør det ondt, og man er træt og man er i dårligt humør.

Det er når man ikke ved hvorfor man har det sådan, og hvorfor smilet på ens læber bare ikke virker rigtigt. Det er når det sitre i ens arme og krop om at holde om sig selv, om at blive holdt om.

Det er når tankerne brager igennem for fuld knald, og man ikke kan finde rundt i noget, man glemmer og man er nærmest kronisk forvirret, og når tårerne presser på når man føler der ingen grund er til dem.

Og det er når det føles som en klump der sidder i halsen og et konstant sus i maven.

Det er der, man ved, at man savner én.

Stay happy,
mig.

Interessant tankegang

Professor : You are a Christian, aren’t you, son ?

Student : Yes, sir.

Professor: So, you believe in GOD ?

Student : Absolutely, sir.

Professor : Is GOD good ?

Student : Sure.

Professor: Is GOD all powerful ?

Student : Yes.

Professor: My brother died of cancer even though he prayed to GOD to heal him. Most of us would attempt to help others who are ill. But GOD didn’t. How is this GOD good then? Hmm?

(Student was silent.)

Professor: You can’t answer, can you ? Let’s start again, young fella. Is GOD good?

Student : Yes.

Professor: Is satan good ?

Student : No.

Professor: Where does satan come from ?

Student : From … GOD …

Professor: That’s right. Tell me son, is there evil in this world?

Student : Yes.

Professor: Evil is everywhere, isn’t it ? And GOD did make everything. Correct?

Student : Yes.

Professor: So who created evil ?

(Student did not answer.)

Professor: Is there sickness? Immorality? Hatred? Ugliness? All these terrible things exist in the world, don’t 

they?

Student : Yes, sir.

Professor: So, who created them ?

(Student had no answer.)

Professor: Science says you have 5 Senses you use to identify and observe the world around you. Tell me, son, have you ever seen GOD?

Student : No, sir.

Professor: Tell us if you have ever heard your GOD?

Student : No , sir.

Professor: Have you ever felt your GOD, tasted your GOD, smelt your GOD? Have you ever had any sensory perception of GOD for that matter?

Student : No, sir. I’m afraid I haven’t.

Professor: Yet you still believe in Him?

Student : Yes.

Professor : According to Empirical, Testable, Demonstrable Protocol, Science says your GOD doesn’t exist. What do you say to that, son?

Student : Nothing. I only have my faith.

Professor: Yes, faith. And that is the problem Science has.

Student : Professor, is there such a thing as heat?

Professor: Yes.

Student : And is there such a thing as cold?

Professor: Yes.

Student : No, sir. There isn’t.

(The lecture theater became very quiet with this turn of events.)

Student : Sir, you can have lots of heat, even more heat, superheat, mega heat, white heat, a little heat or no heat. But we don’t have anything called cold. We can hit 458 degrees below zero which is no heat, but we can’t go any further after that. There is no such thing as cold. Cold is only a word we use to describe the absence of heat. We cannot measure cold. Heat is energy. Cold is not the opposite of heat, sir, just the absence of it.

(There was pin-drop silence in the lecture theater.)

Student : What about darkness, Professor? Is there such a thing as darkness?

Professor: Yes. What is night if there isn’t darkness?

Student : You’re wrong again, sir. Darkness is the absence of something. You can have low light, normal light, bright light, flashing light. But if you have no light constantly, you have nothing and its called darkness, isn’t it? In reality, darkness isn’t. If it is, well you would be able to make darkness darker, wouldn’t you?

Professor: So what is the point you are making, young man ?

Student : Sir, my point is your philosophical premise is flawed.

Professor: Flawed ? Can you explain how?

Student : Sir, you are working on the premise of duality. You argue there is life and then there is death, a good GOD and a bad GOD. You are viewing the concept of GOD as something finite, something we can measure. Sir, Science can’t even explain a thought. It uses electricity and magnetism, but has never seen, much less fully understood either one. To view death as the opposite of life is to be ignorant of the fact that death cannot exist as a substantive thing.

Death is not the opposite of life: just the absence of it. Now tell me, Professor, do you teach your students that they evolved from a monkey?

Professor: If you are referring to the natural evolutionary process, yes, of course, I do.

Student : Have you ever observed evolution with your own eyes, sir?

(The Professor shook his head with a smile, beginning to realize where the argument was going.)

Student : Since no one has ever observed the process of evolution at work and cannot even prove that this process is an on-going endeavor. Are you not teaching your opinion, sir? Are you not a scientist but a preacher?

(The class was in uproar.)

Student : Is there anyone in the class who has ever seen the Professor’s brain?

(The class broke out into laughter. )

Student : Is there anyone here who has ever heard the Professor’s brain, felt it, touched or smelt it? No one appears to have done so. So, according to the established Rules of Empirical, Stable, Demonstrable Protocol, Scince says that you have no brain, sir. With all due respect, sir, how do we then trust your lectures, sir?

(The room was silent. The Professor stared at the student, his face unfathomable.)

Professor: I guess you’ll have to take them on faith, son.

Student : That is it sir … Exactly ! The link between man & GOD is FAITH. That is all that keeps things alive and moving.

P.S.

I believe you have enjoyed the conversation. And if so, you’ll probably want your friends / colleagues to enjoy the same, won’t you?

Forward this to increase their knowledge … or FAITH.


By the way, this student was EINSTEIN.


(MEGASTJÅLET fra en kommentar ved et billede på Facebook.)