søndag den 3. juni 2012

Spejlet

De to store øjne kigger lige tilbage på hende. De er ikke glade, de er ligeglade. De siger, at de ingenting er, og det ved hun passer. Hun stryger en finger gennem sine øjenbryn og fjerner de værste hår, der sidder forkert. Hun træder et skridt tilbage og ser ned af den nøgne krop i spejlet. Hun lader hendes hænder glide ned over kroppen og spreder sine ben en anelse mere, for at kunne se et større mellemrum.

Hun drejer sig til siden og lader blikket glide ned af kroppen igen. Hun stryger en hånd ned over hendes mave og tager fat i den lille bule under navlen. Hun trækker maven ind, og undrer sig over, at hun ikke kan blive så tynd som hun gerne vil, for hun vil ikke have at ribbene stikker sådan ud. Men bulen bliver der jo stadig. Hun slapper af i maven og ser den trekantede form, der stopper hvor lårene starter. Hun rynker næsen, vender sig frem igen og holder stille armene om sig selv, og kigger ind i øjnene en gang til.

Hun ved, at andre også ved, hvad hun ser. Hun er ikke særlig tynd, selvom de allesammen siger hun har tabt sig. Hun er kun tynd, når hun trækker maven ind, og det kan hun ikke på den måde når de andre er der, for så kan hun ikke trække vejret. Hun rykker sig tæt på spejlet igen og tager mascara på de mandelformede lyseblå øjnes øjnevipper. Hendes rene pande, velformede læber og kindben kigger hun ikke rigtig på. Hun kigger ned af sig selv igen, inden hun skynder sig at tage en oversize trøje på. Sådan. Nu kan de ikke se det.

Selvom hendes bryster får trøjen til at gå ud og giver hende en firkantet form, kan hun bedre lide det, end de tætte trøjer. For de andre ved jo ikke, hvor hendes ryg bøjer, selvom man kan se den lille bule på hendes mave, når hun bare står rank. 

Hun får resten af tøjet på, et halstørklæde og hendes lille taske, og løber ud af døren. Væk fra spejlet. Og så smiler hun.

Stay happy,
mig

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar