Det kripler i ens muskler og man lægger slet ikke mærke til at man sidder og tripper helt vildt med det ene ben og vipper hele bordet. Ens blik kører rundt og man kan ikke finde hvile, og man kan slet ikke koncentrere tankerne og én speciel ting.
Man strækker sig, gaber og drejer diskret rundt på stolen og trykker konstant på knappen på ens telefon, der viser ens pauseskærm, ur og om man har fået nogle beskeder. Man sukker og roder lidt op i sit hår og ved slet ikke hvad man egentlig skal gøre i stedet for at sidde dér, hvad man egentlig har lyst til. Det hele er bare dumt og irriterende.
Og da man endelig får mulighed for at rejse sig, går man lidt hvileløst rundt og piller ved de forskellige ting på de forskellige borde, uden egentlig at vide hvorfor eller egentlig at have lyst til det. Man sætter sig ved de andre og smiler og lytter til deres samtale, men det bliver kedeligt og ligemeget, så man rejser sig og går uden for. Der er ikke rigtig nogen man kan gå rundt med, så man går hen til den lille bænk et stykke væk, hvor man kan sidde i fred, og sidder så bare og kigger.
Men den sitrende følelse i ens muskler stopper aldrig helt.
Stay happy,
mig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar