Hvorfor er det ikke nok?

Kvalmen stiger en til hovedet og man undgår alle spejle der viser sig på ens vej.
Smilet er altid mere anspændt og man strækker sin ryg - bare for at have en undskyldning for at trække maven ind.
Løgnene om spisevanerne vokser og pludselig er man i meget bedre form end i virkeligheden. Men tiden er jo knap, så du kan da godt se, at fitnesscentret ikke kan nås, ikke.

Spejlet får en til at væmmes, og den lille bule bliver gramset på godt og grundigt, i et nytteløst ubevist forsøg på at trække den af. Armene bliver løftet over hovedet og man vender sig og drejer sig - jo, den anden side er lidt mere til at holde ud.
Men den store skjorte bliver alligevel trukket over hovedet, øjnene bliver tilsølet i sorte væsker og håret bliver puffet op en ekstra gang. Det skal jo kunne overskygge den lille bule lige under navlen.

Ude i verdenen bliver benene lagt på kors og armene strukket en anelse ud. Smilet er stort, men falsk og man er sikker på, at de allesammen væmmes ved en, eller i hvert fald tænker sit.

Men inderst inde, forstår man det jo ikke selv. Hvorfor skal det være sådan, egentlig? Hvorfor er vores ideeller sådan, vores verden sådan? Er det et sundt menneske, der tænker over hver eneste dråbe, der bliver indtaget, og hver eneste kilometer der bliver løbet? Er det så ikke sundere at holde med sig selv, være ligeglad med sin kropsform, hvis bare man er flink, og folk kan lide en på det? At nyde at leve i stedet for at kæmpe imod? At finde sig i hvad man har, og tilbyde det bedste? Er det ikke nok?

Men det er det jo ikke. Det ved man jo godt.

Stay happy,
mig.

Sådan gør jeg

Når vejret er lidt dårligt
og humøret er lidt trist
og maven ikke kræver
og tiden snegler sig afsted

Når regnen drypper på min rude
og kuldegysningerne får en til at trække dynen helt om sig

og man har brug for at komme lidt væk, bare lige nu

Så åbner jeg bogen og tager brillerne på
og læser

Lader mig opsluge af ordene
lader alle tanker forsvinde og forsvinder selv ind i historien
Hader, elsker, bliver provokeret
Smiler

Ellers så tager jeg min blyant, min blok og mit viskelæder
og lader hånden fører stregen
Udvikler et nyt væsen
eller får en følelse frem i et menneske

Og når tiden så er gået nok, så er jeg altid i bedre humør

Stay happy,
mig.

Fordi jeg kan

Jeg lader en krølle sidde løst fra mit opsatte hår

den ene ørering være anderledes end den anden

farvelægger mine negle

og tager forskelligfarvede sokker på

fordi jeg kan

Jeg smiler til dig på gaden

jeg retter på mit hår 

og laver en grimasse

Tager nogle mærkelige skridt

og synger med på sangen fra højtaleren

fordi jeg kan

Jeg hilser og spørger om vej

og stikker hænderne dybt i mine lange lommer

mens jeg står og vipper lidt på stedet

fordi jeg kan

Og jeg gør det hele med et smil og godt humør

fordi jeg kan.

Stay happy,

mig

Ved vandet

Vil du gå med mig ned til vandet?

Det er ikke fordi jeg prøver at sige, at alle vil gå med

Jeg blev forelsket ved vandet

Jeg handlede som jeg vidste ville gøre indtryk og gjorde det med lethed

Vil du gå med mig ned til vandet?

Det er ikke fordi jeg prøver at sige, at alle vil gå med

Jeg blev forelsket ved vandet

Hun handlede som hun vidste ville gøre indtryk og gjorde det med lethed, og oh

Men jeg prøver bare at elske dig

På alle mulige måder

Men jeg finder det svært at elske dig, pige

Når du er langt væk

Land væk

Vil du gå med mig ned til vandet?

Jeg prøver ikke at sige, at alle vil gå med

Men jeg blev forelsket ved vandet

Ved vandet

i vandet

( The Kooks - Seaside - oversat af mig )

Stay happy,

mig

Alene

Jeg savner følelsen af at have én

at føle sig rigtig, at føle sig elsket

at have en man kan ligge hos, 

og smile og nyde situationen 

og føle sig værdsat

Men selvom jeg sidder her

alene

lørdag aften

så er jeg ikke i dårligt humør.

Jeg nyder tvært imod følelsen af min umiddelbare frihed

af at kunne gøre præcis hvad man vil, hvornår man vil og hvordan, uden nogen tænker over det

for vejret er alligevel dårligt og det er hyggeligt alligevel, selvom jeg sidder her

alene

For jeg har min blyant og min tegneblok - og nogle gange er det bare dét der skal til

for at kunne cleare hovedet fuldstændig

at være helt 

alene

Stay happy,

mig

Please?

Giv mig noget at have det i, noget at gemme det bag, noget, der får mig til at glemme

Giv mig modet til at lægge det bag mig og styrken til at lægge det væk

Giv mig frihed, for det har jeg brug for - giv mig følelsen af, at det er godt at være her

Giv mig håb om fremtiden, giv mig et tegn til, at det bliver bedre

For jeg er ved at give op, jeg skriger inden i mig selv og jeg kan ikke være i det meget længere

Giv mig noget hjælp
Jeg beder dig

Stay happy,
mig

Rastløs

Det kripler i ens muskler og man lægger slet ikke mærke til at man sidder og tripper helt vildt med det ene ben og vipper hele bordet. Ens blik kører rundt og man kan ikke finde hvile, og man kan slet ikke koncentrere tankerne og én speciel ting.

Man strækker sig, gaber og drejer diskret rundt på stolen og trykker konstant på knappen på ens telefon, der viser ens pauseskærm, ur og om man har fået nogle beskeder. Man sukker og roder lidt op i sit hår og ved slet ikke hvad man egentlig  skal gøre i stedet for at sidde dér, hvad man egentlig har lyst til. Det hele er bare dumt og irriterende.

Og da man endelig får mulighed for at rejse sig, går man lidt hvileløst rundt og piller ved de forskellige ting på de forskellige borde, uden egentlig at vide hvorfor eller egentlig at have lyst til det. Man sætter sig ved de andre og smiler og lytter til deres samtale, men det bliver kedeligt og ligemeget, så man rejser sig og går uden for. Der er ikke rigtig nogen man kan gå rundt med, så man går hen til den lille bænk et stykke væk, hvor man kan sidde i fred, og sidder så bare og kigger.

Men den sitrende følelse i ens muskler stopper aldrig helt.

Stay happy,
mig

Spejlet

De to store øjne kigger lige tilbage på hende. De er ikke glade, de er ligeglade. De siger, at de ingenting er, og det ved hun passer. Hun stryger en finger gennem sine øjenbryn og fjerner de værste hår, der sidder forkert. Hun træder et skridt tilbage og ser ned af den nøgne krop i spejlet. Hun lader hendes hænder glide ned over kroppen og spreder sine ben en anelse mere, for at kunne se et større mellemrum.

Hun drejer sig til siden og lader blikket glide ned af kroppen igen. Hun stryger en hånd ned over hendes mave og tager fat i den lille bule under navlen. Hun trækker maven ind, og undrer sig over, at hun ikke kan blive så tynd som hun gerne vil, for hun vil ikke have at ribbene stikker sådan ud. Men bulen bliver der jo stadig. Hun slapper af i maven og ser den trekantede form, der stopper hvor lårene starter. Hun rynker næsen, vender sig frem igen og holder stille armene om sig selv, og kigger ind i øjnene en gang til.

Hun ved, at andre også ved, hvad hun ser. Hun er ikke særlig tynd, selvom de allesammen siger hun har tabt sig. Hun er kun tynd, når hun trækker maven ind, og det kan hun ikke på den måde når de andre er der, for så kan hun ikke trække vejret. Hun rykker sig tæt på spejlet igen og tager mascara på de mandelformede lyseblå øjnes øjnevipper. Hendes rene pande, velformede læber og kindben kigger hun ikke rigtig på. Hun kigger ned af sig selv igen, inden hun skynder sig at tage en oversize trøje på. Sådan. Nu kan de ikke se det.

Selvom hendes bryster får trøjen til at gå ud og giver hende en firkantet form, kan hun bedre lide det, end de tætte trøjer. For de andre ved jo ikke, hvor hendes ryg bøjer, selvom man kan se den lille bule på hendes mave, når hun bare står rank. 

Hun får resten af tøjet på, et halstørklæde og hendes lille taske, og løber ud af døren. Væk fra spejlet. Og så smiler hun.

Stay happy,

mig

 

At være fugl

En mærkelig varm pind, der kan bøje sig og sidder fast til en meget mærkelig, tyk gren bliver stukket hen foran mine fødder. Jeg træder op på den og holder fast, for når jeg har trådt op plejer grenen at bevæge sig meget hurtigt. Jeg lægger hovedet en anelse på skrå for at se på de nye omgivelser, der nu ikke bliver brudt af tynde sølvgrene på ræd og række. Jeg prøver at fortælle dem der snakker, at jeg gerne vil have det mad, jeg kan se ligger henne på en plan, grålig flade lidt væk, men de forstår mig ikke, og siger blot nogle hakkende, irriterende lyde.
En af de mærkelige grene prikker mig pludselig maven og jeg slår vingerne ud for ikke at falde ned, men finder hurtigt balancen igen og lydene kommer igen. De er nogle mærkelige nogen.
Jeg går lidt op af grenen, fast besluttet på at komme hen på det der bord, men en ny gren bliver sat i vejen og jeg træder over på den i stedet. Nogle dyreøjne kommer pludselig meget tæt på og jeg sidder helt stille og kigger, observerer om jeg bør flygte.

De siger en lyd, som jeg har hørt før, og da jeg er blevet fjernet fra de intense øjne igen, efterligner jeg lyden. Jeg bliver lidt forskrækket over den høje lyd de nu udbryder med, men jeg tænker ikke over det, og fortsætter min færd mod den grålige flade. Og pludselig skal jeg holde godt fast for ikke at falde ned, og hvad jeg nu kan se er igen bag grå og lige grene. Jeg ryster mig og puster mig lidt op, en anelse skuffet for ikke at få det der lå på fladen. En af grenene kommer ind og rører mig ved hovedet, og pludselig bliver alt sort. Jeg bliver pludselig så utrolig søvning og puffer mig lidt inden jeg lægger mit næb en anelse om mod min vinge - da jeg pludselig kan se ud igen. Jeg gør mig lille og ryster mig forvirret. Den høje, hakkende lyd kommer igen og jeg kan se dyreøjnene tæt på mig igen, og går straks til den modsatte ende af grenen.

En af de mærkelige grene kommer ind imellem de lige, grå grene og jeg bider ud efter den, for jeg synes det er lidt upassende. Jeg flyver ned til min mad og spiser lidt for at være lidt i fred for de mærkelige fjer. Og da alt pludselig bliver mørkt igen, sætter jeg mig på min normale sovegren og putter mig lidt sammen - og endelig kan jeg være i fred.

Stay happy,
mig

You are you

Don't say you mean it when we both know it's a lie

Don't say you did when you did otherways

Don't lie to get popular
                                  Is that the way you wan't to get ''to the top''? Is it friends like that you want to have, friends who only want's to be friends with you if you lie about 'how great you are'?

Don't suck your stomach in because you want to look thinner. You ain't, and why do you want to look like something you ain't? Don't you want people to see and like you the way you really are?

People will find out anyways, so just stop these silly lies.
Be who you are, wear what you want to - and be proud of it.

Stay happy,
mig.

Just sayin'

You laugh at us, 'cause we're different - we laugh 'cause you're all the same.

Stay happy,
mig

Er jeg her?

Tankerne flyder sammen og sætter en i et mærkeligt sted mellem tid og rum

Du snakker, du griner, du smiler, du græder og du føler

Men du føles tom, og tingene sker kun i dette øjeblik - det næste er det væk

Du gør ting, men du tænker ikke længere over det - så må det gå som det nu gør. Der er vel altid noget godt ved det man gør, ikke?

Men det begynder at blive ubehageligt og dit hoved føles for tungt, for fyldt, som en bobbel der ikke rigtig er til stede. 

Alligevel beslutter du dig for at udføre hvad du har sat dit for. Selvom du ved det er en utrolig stor beslutning; og du burde faktisk være bange.

Du kigger på tiden, og fortsætter når du kan komme til det.

Og da du står dér, og kigger ham i øjnene, der vågner du. Der er du helt til stede. Men alligevel fortsætter din mund bare, og du får det sagt.

Du ser hvad der sker. Du lader tingene ske. Du tænker ikke på konsekvenserne; hvad så bagefter? 

Og nu er det sket. Du føler dig uhyggeligt tom. Du er tilbage i boblen, det kom du umiddelbart efter det skete. Du forstår ikke, hvorfor du ikke reagerer voldsommere. Måske havde alle omkring dig bare virkelig ret? 

Boblen overtager dig, og tiden går. Og du kan intet gøre. Men du ved heller ikke hvad du vil gøre; vågne måske. Men hvordan?

Stay happy,

mig

Følelsen 'Hov.. der dummede jeg mig vidst'

Du kender det nok godt selv.
Man føler sig virkelig ubeskrivelig dum, man har faktisk nærmest lyst til at give sig selv en flad. Man ved, at der ikke er noget at gøre ved det nu, men for satan hvor føler man sig dum. Specielt når man sagtens kunne have nået at gøre det anderledes.
Det er som om, det allerede var bestemt at man skulle faile. At man faktisk ingen chance havde, for det var bare sådan det skulle være. Det var meningen. Og du hoppede i fælden.

Du kan ikke helt forstå at du kunne være så dum. Hvorfor fanden tog du dig ikke det ekstra tid? Lærte af sidste gang det skete? Men nej nej. Sådan var det ikke.

Og det er ikke den eneste grund til, at du er så sur over det. For du ved du kunne have gjort det rigtigt; og bedre. Det er først efter du HAR dummet dig ikke blot i situationen, men også foran vennerne bagefter.

Du ved der ikke er noget at gøre. Og selvom det ER sådan du plejer at tænke, så kan du bare ikke slippe det. Det var simpelthen FOR dumt. Du troede, at du egentlig var bedre, klogere end det.

Drop undskyldningerne; du dummede dig. Sådan er det bare. Kom videre; men vær fri til at rase over det i lidt tid. Og lad det så ligge; men glem det ikke til næste gang!

Stay happy,
mig

Undskyld du

Jeg savner dit smil, din latter, dine øjne og dine rare ord.
Jeg savner dine hænder, måden du kunne bære over med min akavethed og den måde, du ikke skammede dig over at være fjollet

eller skammede dig over mig

Men jeg må nok bare se det i øjnene, at det ikke skal være os
Og når jeg føler efter, er det nok egentlig også bedst.

For jeg får ro ved at tænke de tanker, og jeg føler mig lettet og glad. Selvom jeg burde være stresset er det overskueligt på en rar måde, når jeg ved du ikke er der mere. Og hvis det er sådan jeg har det.. er det så ikke tarveligt at lade det forsætte?

Nu må du ikke tro jeg har ''leget med dig''. Det har jeg ikke. Jeg synes skam du var sød, rigtig sød. Og jeg nød dit selskab, det gjorde jeg virkelig. Men jeg tror bare vi er forskellige. Det er bare sådan det er. Det skal ikke være os. Jeg håber ikke du bliver for ked af det, for det er ikke sådan jeg mener det. Og hvis du skal være ærlig, kunne du så ikke også godt føle det lidt selv?
Det har bare ændret sig..

Stay happy,
mig.

Søvnløshed

Dit hoved føles tungt mod puden du fryser selvom dynen er trukket helt op over dine skuldre. Du kan ikke lukke dine øjne, for de bliver ved med at glide op. Dine øjne har vænnet sig til mørket, men de føles større end normalt. Du koncentrerer dig ikke om at kigge på noget specielt, for hvis du kunne vælge, havde søvnen taget dig under sine vinger for længst.

Tankerne suser rundt i dit hoved, og selvom du prøver, kan du ikke få dem til at holde kæft. Du har fået kvalme af den helt sindssyge overtræthed, og det hjælper ikke ligefrem på det. Du gyser ned af ryggen og mærker de små prikker langs din rygrad, de stikker og de holder dig vågen. Du bevæger dit ene skulderblad, men trods din høje smertetærskel kan du ikke holde smerten, der kommer, ud.

Du sukker og prøver at vende dig, men du ligemeget hvordan du drejer dig, kan du ikke ligge ret længe i samme stilling af gangen. Du sætter dig op og sukker irriteret, men bliver nødt til at ligge dig igen, da trætheden overvælder dig og gør dig svimmel. Du forsøger at lukke øjnene, også hårdt i, men det hjælper lige fedt.

Du kigger på uret, men det stresser dig, for der er nu kun 4 timer til du skal op. Du bliver ked af det, og kan næsten ikke holde tårerne tilbage. Du synes det er uretfærdigt, men du ved godt, at du intet kan gøre. Og da du prøver at tænde din sengelampe for at læse, klapper dine øjne i næsten øjeblikkeligt. Du slukker igen og føler døsigheden skylle ind over dig og du nyder det. Du lader dig falde hen, forsøger virkelig, men hver gang det næsten lykkes, vågner du i et let spjæt..

Stay happy,
mig.

Glæden ved kærlighed.. eller..

Jeg gider ikke have en kæreste. Hvorfor skal man overhovedet også det? Jeg ved godt man ikke er tvunget, men face it.. det er det de fleste leder efter. Det er sådan samfundet er. Det er dét, der forventes.

Men hvorfor? Hvad får man ud af det? Måske glæde..

Glæde i et kort øjeblik. Overvældende glæde der får hele ens verden til at forsvinde, som opsluger dig, som forfører dig, gør dig afhængig.
Glæde i det øjeblik, hvor vi kigger hinanden i øjnene, hvor vi smiler, hvor vi begge ved, at der intet behøver siges, hvor der intet siges, men ord alligevel reagerer.
Glæde, hvor du føler dig værdsat, hvor du føler, at du faktisk betyder noget. Hvor alt føles rigtigt.

En glæde, der bliver destrueret øjeblikket efter, hvor han kommenterer på din topmave, din hårfarve, dine urenheder, dine lår. Du føler dig forkert fra top til tå, og du har ikke lyst til andet end at ligge under dynen. For han synes du er forkert, du er ikke som han vil have. Du gør hvad du kan for at lave dig om, behersker dig ekstra i hans selskab. Venter på hans kommentar, for at justere din egen. Du følger ham i røven som en lille logrende hund og udfører hver en lille ordre.
Du føler dig anderledes og utilpas i hans selskab. Men du vil ikke have han går, for når han går savner du ham.

Savnet gnaver sig ind i dine knogler, lægger sig i maven som en tung sten. Hver gang du kigger dig selv i spejlet, hver gang du klæder dig, tænker du på, om han vil kunne li' det. Om han vil synes det er okay nu. At du stadig er for fed. At farven i dit hår er forkert og farven på din trøje for voldsom. Du føler dig som én stor klump.

Og når i så skilles føler du dig frustreret. Irriteret over at skulle være så perfekt; gøre dig selv så perfekt. Perfekt for hvem? For ham. Hvad med dig selv? Din mening er lige meget. For du elsker ham jo, gør du ikke? Så skal han jo også behages med hvad han synes om dig. Han skal kunne lide hvert et lille aspekt af dig og du skal kunne føle dig fri i hans selskab.

Føle dig fri. Men det gør du jo ikke. Vil du nogensinde gøre det? For du vil konstant være bange for at gøre noget forkert. Bange for at blive dumpet, for at han er dig utro fordi han egentlig ikke helt synes om dig, bange for at han lyver, bange for hans kommentarer. Bange for at foreslå noget, han vil synes er plat.

Er det sådan et forhold skal være? Skal det hele være så negativt, bare for at få den korte glæde en gang i mellem?
Det synes jeg i hvert fald ikke.. men jeg er jo også bare mig.

Stay happy,
mig

Jeg flygter

Dér, når det hele bliver for meget og man ikke kan følge med mere
Dér, når godmenende folk bliver ved med at minde én om ting, som til sidst bare stresser en
Dér, når hovedet er fyldt og tankerne flyder sammen
Dér, når tiden går får hurtigt og der er for meget man skal nå - eller føler man skal nå
Dér, når det sitrer i ens krop og følelsen 'DU MANGLER NOGET' bliver ved med at gentage sig, også selvom det ikke passer

Det er dér man kan få den fantastiske følelse.
Når man flyver væk, glemmer tankerne og opsluger sig i en ny verden.
Lever sig ind i nye følelser, sympatiserer, hader, elsker
Når tiden forsvinder og det hele bliver overskueligt
Og man kan få lov til at gemme sig, til at flygte
Når historien åbner sine arme for dig og byder dig ind
hvor ordene flyver igennem dit hoved, leger med dit sind, dine tanker, dine forestillinger, dine følelser
Når verden bliver fuldstændig anderledes, men alligevel det samme
men hvor du er velkommen og ikke skal bekymre dig
Når du kan slippe ansvaret og lade dig opfylde af en tankeløshed selvom du bliver revet ind i nogle nye følelser
Men det er ligesom om det er overskueligt, for når du river dig fri og lukker bogen er der ikke noget du skal tage stilling til; du kan selv vælge

Det er det pusterum man behøver engang imellem
De timer man kan slappe af
Før det går løs igen..

Stay happy,
mig.

At savne

Det er når det føles som om det gør ondt over det hele, helt ind i det inderste af knoglemarven, og tilbage ud gennem alle organerne, alle senerne, alle cellerne og omslutter ens hjerte, så det føles som en tung trykken for brystet uden at holde pause.

Det er når ens hoved føles tungt og hovedpinen ikke længere kan gemmes væk, og lige meget hvad folk siger, hvad man gør, hvad man spiser, hvad man tænker, gør det ondt, og man er træt og man er i dårligt humør.

Det er når man ikke ved hvorfor man har det sådan, og hvorfor smilet på ens læber bare ikke virker rigtigt. Det er når det sitre i ens arme og krop om at holde om sig selv, om at blive holdt om.

Det er når tankerne brager igennem for fuld knald, og man ikke kan finde rundt i noget, man glemmer og man er nærmest kronisk forvirret, og når tårerne presser på når man føler der ingen grund er til dem.

Og det er når det føles som en klump der sidder i halsen og et konstant sus i maven.

Det er der, man ved, at man savner én.

Stay happy,
mig.

Interessant tankegang

Professor : You are a Christian, aren’t you, son ?

Student : Yes, sir.

Professor: So, you believe in GOD ?

Student : Absolutely, sir.

Professor : Is GOD good ?

Student : Sure.

Professor: Is GOD all powerful ?

Student : Yes.

Professor: My brother died of cancer even though he prayed to GOD to heal him. Most of us would attempt to help others who are ill. But GOD didn’t. How is this GOD good then? Hmm?

(Student was silent.)

Professor: You can’t answer, can you ? Let’s start again, young fella. Is GOD good?

Student : Yes.

Professor: Is satan good ?

Student : No.

Professor: Where does satan come from ?

Student : From … GOD …

Professor: That’s right. Tell me son, is there evil in this world?

Student : Yes.

Professor: Evil is everywhere, isn’t it ? And GOD did make everything. Correct?

Student : Yes.

Professor: So who created evil ?

(Student did not answer.)

Professor: Is there sickness? Immorality? Hatred? Ugliness? All these terrible things exist in the world, don’t 

they?

Student : Yes, sir.

Professor: So, who created them ?

(Student had no answer.)

Professor: Science says you have 5 Senses you use to identify and observe the world around you. Tell me, son, have you ever seen GOD?

Student : No, sir.

Professor: Tell us if you have ever heard your GOD?

Student : No , sir.

Professor: Have you ever felt your GOD, tasted your GOD, smelt your GOD? Have you ever had any sensory perception of GOD for that matter?

Student : No, sir. I’m afraid I haven’t.

Professor: Yet you still believe in Him?

Student : Yes.

Professor : According to Empirical, Testable, Demonstrable Protocol, Science says your GOD doesn’t exist. What do you say to that, son?

Student : Nothing. I only have my faith.

Professor: Yes, faith. And that is the problem Science has.

Student : Professor, is there such a thing as heat?

Professor: Yes.

Student : And is there such a thing as cold?

Professor: Yes.

Student : No, sir. There isn’t.

(The lecture theater became very quiet with this turn of events.)

Student : Sir, you can have lots of heat, even more heat, superheat, mega heat, white heat, a little heat or no heat. But we don’t have anything called cold. We can hit 458 degrees below zero which is no heat, but we can’t go any further after that. There is no such thing as cold. Cold is only a word we use to describe the absence of heat. We cannot measure cold. Heat is energy. Cold is not the opposite of heat, sir, just the absence of it.

(There was pin-drop silence in the lecture theater.)

Student : What about darkness, Professor? Is there such a thing as darkness?

Professor: Yes. What is night if there isn’t darkness?

Student : You’re wrong again, sir. Darkness is the absence of something. You can have low light, normal light, bright light, flashing light. But if you have no light constantly, you have nothing and its called darkness, isn’t it? In reality, darkness isn’t. If it is, well you would be able to make darkness darker, wouldn’t you?

Professor: So what is the point you are making, young man ?

Student : Sir, my point is your philosophical premise is flawed.

Professor: Flawed ? Can you explain how?

Student : Sir, you are working on the premise of duality. You argue there is life and then there is death, a good GOD and a bad GOD. You are viewing the concept of GOD as something finite, something we can measure. Sir, Science can’t even explain a thought. It uses electricity and magnetism, but has never seen, much less fully understood either one. To view death as the opposite of life is to be ignorant of the fact that death cannot exist as a substantive thing.

Death is not the opposite of life: just the absence of it. Now tell me, Professor, do you teach your students that they evolved from a monkey?

Professor: If you are referring to the natural evolutionary process, yes, of course, I do.

Student : Have you ever observed evolution with your own eyes, sir?

(The Professor shook his head with a smile, beginning to realize where the argument was going.)

Student : Since no one has ever observed the process of evolution at work and cannot even prove that this process is an on-going endeavor. Are you not teaching your opinion, sir? Are you not a scientist but a preacher?

(The class was in uproar.)

Student : Is there anyone in the class who has ever seen the Professor’s brain?

(The class broke out into laughter. )

Student : Is there anyone here who has ever heard the Professor’s brain, felt it, touched or smelt it? No one appears to have done so. So, according to the established Rules of Empirical, Stable, Demonstrable Protocol, Scince says that you have no brain, sir. With all due respect, sir, how do we then trust your lectures, sir?

(The room was silent. The Professor stared at the student, his face unfathomable.)

Professor: I guess you’ll have to take them on faith, son.

Student : That is it sir … Exactly ! The link between man & GOD is FAITH. That is all that keeps things alive and moving.

P.S.

I believe you have enjoyed the conversation. And if so, you’ll probably want your friends / colleagues to enjoy the same, won’t you?

Forward this to increase their knowledge … or FAITH.


By the way, this student was EINSTEIN.


(MEGASTJÅLET fra en kommentar ved et billede på Facebook.)

Nattens mennesker

    Mørket har omsluttet højhusene og selvom neonlysene gør sit for at lyse gaden op, har mørket slugt lyset og alt er utydeligt. Skoene klaprer mod de skæve brosten og lyden får skridtene til at blive hurtigere. Et par piger kommer til syne længere nede af gaden, larmende, grinende og i højt humør. En stor fyr med hættetrøje går forbi og rammer skulderen, og lyden af en cykel kommende over de ujævne brosten fremkommer ved dit øre.
   Og i det din skulder rammes og grinene bliver højere og mere skingre og cyklen kommer tættere på kigger du op, og de kigger alle på dig på én gang. Du føler dig gennemboret og blottet, og deres ansigter er helt mørke. Du bliver i tvivl om de er rigtige eller en illusion, men selvom du blinker bliver de alle ved med at være der, at komme tættere på.
    Og da du lader blikket glide rundt over resten af gaden ser du, at de ikke er alene. Der er mange, og de kigger alle på dig. De forfølger dig, selvom de går mod dig og de holder øje med dig. Paranoiafornemmelsen sniger sig op af din rygrad og du gyser. 

    Da du stopper, bliver de ved med at gå. Så du begynder at løbe for at komme væk, væk fra dem, som du ikke ved om eksisterer. Men mærker tydeligt dit hjerte og adrenalinen pumper rundt i hele din krop. Du begynder at skrige, du ved ikke hvorfor, men du kan ikke styre det. Du råber de skal gå væk, men de begynder blot at smile til dig og følge dig, selvom du løber.
   Og pludselig begynder du at grine. Du falder ned på dine knæ og du føler dig lykkelig. Du skriger, men du hører kun en høj latter. Du græder, men for dig føles det som glædestårer. Du rejser dig, og de kommer tættere på dig. Du kan ikke lade være med at skrige, og du lader dem gribe dig og danse med dig og fører dig med dem. Du føler dig lykkelig, som den gladeste i verden og som om du kan alt. 

    Og pludselig kan du intet. 

Nuet

Jeg tager tingene som de kommer
Jeg har ikke lyst til at tænke på fremtiden; det ender for det meste også anderledes end jeg forestillede mig
Jeg har ikke lyst til at tænke på datiden; jeg vil ikke genopleve pinlige seancer, blive trist af antagelser og fortryde  reaktioner

Jeg har ikke lyst til at glæde mig; jeg kan ikke lide at blive skuffet
Jeg har ikke lyst til at frygte; man ved aldrig hvad der egentlig vil ske

Jeg vil bare leve nu og her, og nyde hvad jeg kan nyde og græde over hvad der skal grædes over
Og lade det flyve væk imorgen

Det er det jeg vil. Selvom jeg ved det ikke altid er sådan.
Men hvorfor er det egentlig ikke det?

Stay happy,
mig

At lære

Man lærer gennem hele livet
Hele tiden, lige meget hvad tidspunkt, lige meget hvor gammel man er, og ligemeget om man har gjort hvad man gør hundrede gange før
Hver eneste time, hvert eneste minut

Selv gentagelser lærer man af - man gør det bedre, mere præcist, hurtigere

Alle lærer - sådan er det at leve
Det er aldrig for sent at lære

Man behøver blot at åbne øjnene

Stay happy,
mig

Hjælpeløs

Jeg har lyst til at sætte mig ned og tude
At rive mig i håret og krumme mig helt sammen
At kaste med ting
og at flygte fra alt

Jeg kan ikke overskue det mere
Det er bare for meget nu.. Både med dig og ham
Mit hoved er fyldt til toppen med så meget lort
og jeg ved ikke hvordan fanden jeg skal finde mig selv i det

For han gør mig forvirret og du gør mig trist
For han spiller dum
og du svarer ikk'..

Jeg ved ikke hvad helvede jeg skal gøre eller hvor jeg skal spørge om hjælp
Men hjælp ville fandme være dejligt
og helst fra dig og ham
for jeg kan snart ikke mere..

Jeg tænkte bare på det..

Kan man egentlig forestille sig noget, som man aldrig har set?

Stay happy,
mig

Fortvivlelsen...

Det er forvirrende at have det sådan her, og ubehageligt på samme tid.
Jeg ved ikke hvad der sker, og det er som om det sker mere og mere.
Man bliver både frustreret og provokeret, og det ligger sig som en sten i ens mave
En sten der ruller rundt og vrider sig og presser, og ens hoved bliver tungt
Det er ikke fordi man er bange, for man ved det ikke er det det betyder
Men det gør en ked af det, for savnet trækker ens krop sammen,
snurrer i ens arme, lægger sig på stemmebåndet

Tvivlen stiger en til hovedet og man bliver hjælpeløs
Man prøver at lave det ene og det andet, men det hjælper ikke, fordi du bliver ved
Bliver ved med ikke at gøre noget, med at trække en ned i dybet
Man vil have svar, man vil vide besked, men alle fraråder en at gøre noget
'Vent, vent, for det er ikke dig'
Og man ved ikke om man kan være bekendt at tænke som man gør,
for når man sidder der, helt alene og fortvivlet,
så kører tankerne jo rundt, og det går op for en, at det måske ikke er din skyld
Og at man måske ikke kan tillade sig at opfører sig som man gør

Men når du så bliver ved, så bliver man endnu mere ked
Også selvom det jo ikke er meningen
Men når man ikke ved bedre, så er det svært at tænke anderledes
Så vil du ikke nok hjælpe mig her?
Jeg har brug for at vide besked

Sommer

Jeg åbner mine øjne og jeg blinker
Jeg smiler ligeså snart mit blik er klart
For det første jeg ser er fantastisk, og det giver en varm fornemmelse i hele min krop
Jeg krammer mig selv og kan ikke lade være med at smile mens jeg kigger
Og nyder synet og varmen og følelsen jeg får
Med ét føles livet helt fantastisk
og jeg har det som om jeg kan alt, og jeg kan klare alt
Jeg får lyst til at bevæge mig
til at danse
til at løbe
til at grine og til at leve
Jeg strækker mig i min seng, så lang jeg er,
og kan ikke lade være med at grine lidt

Og da jeg kommer uden for er det som om verden har fået ny energi, ligesom mig selv
Som om jeg ikke er den eneste påvirkede, og bestemt ikke den eneste med denne følelse
Af liv, af glæde og af lyst
Det er nærmest magisk, og dog så lille en ting

Solen

Stay happy,
mig

Sometimes..

Bongotrommerne der sætter sangen igang i en hurtig rytme efterfulgt af en dybere og langsommere tromme, med en lav tamburin i baggrunden også et guitar-instrument og Yoavs rolige, halvhæse stemme, der kører uden egentlig sang i lidt over det første minut, får hele min krop til at bevæge sig og følge med, og nyde rytmen og sangen i fulde drag.
Og når han så begynder at synge, kan jeg ikke lade være med at synge med, selvom min sangstemme ikke er fantastisk. For der er noget ved sangen og hans stemme som vækker min krop og får mig til at flyde over i et univers, hvor der ikke er andet end mig, melodien og hans stemme. For mig er det intet mindre end genialt.

http://www.youtube.com/watch?v=QZhLj2PxyZE  - billederne er uvedkommende for sangen.

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel, cruel world
Sometimes it all, all amount to nothing

Sometimes a day is long, as the night turns cold
And you just don't know what to feel anymore
And you live without love, when you live in doubt

Sometimes a man is a fool when he thinks he's wise
And he just won't see what's before his own eyes
Sometimes the truth is hard to find

Some times are hard to take
When your heart aches
And you just can't shake it off
Take it away, take it away

And you live without love
(Live without)
When you live in doubt, love
(Live in doubt)
You live without love
(Live without)
When you live in doubt, love

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world
Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world

Sometimes you try and you try
And you try
But you don't know why
Don't you open your eyes

Sometimes you try and you try
And you try
But you don't know why
Won't you open up your eyes

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world
Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world
Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a

Don't let the time you have
Come down, come down
Down, down to nothing

Stay happy,
mig

Jeg flyver med dig

Det er vinden, som blæser mit hår op og får mine øjne til at løbe i vand, og det er den konstante susen for ørerne, det er smilet på mine læber, det er dine bevægelser under mig og dine ører, der retter sig glad fremad.
Det er træerne vi suser forbi, lyden af dine hove mod jorden, sollyset der svagt lyser os og omgivelserne op, og mit grin da jeg prøver at undvige grenene.

Det er alt det, og meget mere, som får mig til at føle mig fuldendt, glad og i live. Jeg flyver sammen med dig, jeg flyver på din ryg og du bærer mig fremad. Dette moment er ubeskriveligt med følelser, for selvom det ikke lyder af meget, er det nærmest en hel verden for os. Her holder alle mine tanker op og jeg nyder det hele i fulde drag, med alle mine sanser på én gang.

Og når vejen så ender eller marken så stopper, så ved du du ikke skal fortsætte, og jeg klapper dig og roser dig mens jeg griner. Vi flyver sammen, vi er i live og vi nyder det.

Stay happy,
mig

Hvad er der?

Du får mig til at tvivle med det du skriver
Mener du hvad du siger, eller snyder du mig egentlig?
Jeg er næsten sikker på jeg kender dig
                du er trods alt min bedste veninde
Men du virker så falsk lige pludselig?
Jeg tror ikke du tænker over det
                 eller at du ved det virker sådan på andre
For jeg ved du har det svært, og du har brug for nogen
måske for mig
Jeg håber det er sådan
For jeg elsker dig, og det ved du

Folk forstår mig ikke når jeg snakker om dig
                 men de kender dig ikke,
                 de kender ikke den fantastiske, søde, sjove og glade person du er
                                 eller kan være
så jeg er ligeglad, jeg smiler bare lidt af det, og minder dem om det

Jeg mener det, når jeg siger til dig, at du kan sige alt til mig
                 selvom du ikke tror på mig, lytter jeg, og jeg føler med dig
                 jeg genkender dine følelser, dine tanker og dine bekymringer
og jeg ved du tager det for tungt, men jeg ved, at det er sådan du er
og jeg elsker dig for det.

Så hvad er der? Kom nu, stol på mig

Imperfection

Nobody is perfect
nor normal
Don't try to be it
there is always someone who will disagree
and that isn't reason enough to cry
so smile about what you have and who you are
because you are
beautifully imperfect

Stay happy,
mig

Kom med

Kig mod mig
    for jeg kigger på dig
    jeg smiler til dig
Vil du ikke være med?
Kom med, sæt dig hos os
    i vores cirkel på tæpperne rundt om bålet
Jeg ved du ikke kender os, men det kan du jo komme til
Syng med, selvom du ikke kan
    Det kan vi heller ikke, men det er ikke det det handler om
Kan du se, det er hyggeligt?
Tænk ikke på hvordan du ser ud
    Vi dømmer dig ikke
Bare vær dig selv, og smil og sid og lyt
Du behøver ikke være aktiv, for det er samværet

Kom med

Stay happy,
mig

Du er hos mig

    Jeg ligger i dine arme og jeg nyder det. Det er en rar følelse, så jeg kan ikke lade være med at smile. Du kommenterer det også, men med et smil på læben. Du lægger dit ene ben over mine, og jeg rykker mig lidt tættere på dig. For jeg ved vi begge nyder nærheden. En mærkelig følelse af glæde ligger som en kronisk prikken i min mave, som du så let som ingenting kan få til at springe i luften.
    Og når jeg kikser eller ikke ved hvad jeg har gang i, smiler du og griner lidt af mig, lader det gå forbi eller hjælper mig så jeg kommer tilbage på rette spor. For vi ved begge at ingen er perfekte, og at vi hver især har vores mærkeligheder og akavetheder, og vi lærer begge to, hele tiden, på hver vores måde og på hver vores punkter.

    Jeg kender ikke denne følelse og jeg ved ikke hvad mine tanker betyder, men jeg vil næsten tro, at det hedder forelskelse.

At savne

jeg savner - jeg savnede - jeg vil savne - jeg har savnet 

Det er en knude i min mave

en nål i mit hoved

en klump i min hals

en stikken under huden

Det er ubehageligt og behageligt på samme tid

men det bliver ved med at ligge og presse

jeg vil se dig, 

jeg vil holde om dig, 

jeg vil holdes af dig, 

jeg vil mærke dig, se dig smile, se dig grine, høre din stemme

Bare du var tættere på

Jeg savner dig

Stay happy,

mig

Kom nu, altså..

Går i sine egne tanker
                       som ikke handler om noget specielt
               hvad der lige er
                                       og hvad der kommer
Forestiller sig oplevelser, følelser, tanker, scener, reaktioner

smiler
griner
kigger
snakker
fjoller
lytter
og går
         går med hovedet under armen
     og glemmer

Nu må det godt tage at stoppe.. jeg skal blive bedre til at huske mine ting.

Stay happy,
mig

Jeg

danser
smiler
græder
snakker
blinker
hopper
elsker
løber
går
kysser
flyver
dykker
og kommer op igen

jeg lever

Stay happy,
mig

Hmm

Kom, vær ved mig
         Ja, sådan, helt tæt
  Hold om mig, det er rart
           helt tæt
Mærk selv, din nøgne hud mod min, varmen
              Det er rart, ikke?
Smil til mig, du ser så sød ud
     Jeg skal nok smile igen
Du gør mig altså glad
                  jeg synes det her er dejligt
         og det gør du vidst også.

Stay happy,
mig

Livet

The world is a mysterious place

Hvad laver de andre, mens vi sidder her? Hvad tænker de på, hvor er de, og hvorfor er de der? Og er de der overhovedet, eller stopper tiden, når vi ikke selv er i forbindelse med dem, på en eller anden måde?

Hvis alt var muligt, hvis man selv kunne bestemme, og hvis man rent faktisk kunne alt i hele verden, hvis man ville det nok, hvordan ville verden så se ud?

Vi bliver født, vi æder, vi formerer os, vi overlever, vi dør. Så er der egentlig en mening med livet?

Hvad der faktisk ikke var noget univers? Hvad hvis der faktisk ikke fandtes noget? Hvordan ville det hele så kunne fortsætte? Ville der være noget, overhovedet? Bare tanken mindfucker mig.. Prøv at tænk på, hvis der ikke var nogen jord, ikke nogen mælkevej, ikke nogen sol, ikke nogen ''stjerner'' og ikke noget som helst? Hvis der bare var intet? Så der faktisk ikke var noget der kunne udvikle sig til noget som helst?

Vi er blevet så forkælede. Vi er afhængige, alle sammen. Af mad, af drikke, af cigaretter, af slik, af øl, af fjolletobak og amf, af hinanden, af verdenen... Vi er afhængige af livet.

Stay happy,
mig

Den følelse..

    Og der, da jeg gik ned af den grusbelagte skovsti, var det pludselig som om alle mine tanker tog en pause. Solnedgangen mellem efterårstræernes trækroner gav det hele en varm og rolig udstråling, men alligevel følte jeg mig kold og tom. Mine ben bragte mig videre uden jeg lagde mærke til hvorhen, og det føltes som om mit hjerte bankede langsommere og langsommere, selvom det nok mere var omvendt.
    Træernes nøgne grene strakte sig ud over stien, og det var nærmest som om de ville have fat i mig, ville trække mig ind til dem, ind i deres ukendte verden. Musikken i mine ører pumpede afsted, og jeg begyndte at bevæge mig til rytmen. Det var pludselig som om alle mine sanser blev skærpet og jeg følte mig uovervindelig, men alligevel så tom og utilpas.

    Puslen i buskene og i de faldne blade. Lyset gennem træernes nu knap så tætte stammer og grene. Vinden i mit hår og kulden på mine bare hænder. Lugten af efterår, af mørke og af vind. Den bitre smag af ''winter-yet-to-come''. Hele min krop var igang, og jeg fløj. Det blev mørkere og mørkere, men selvom jeg var langt hjemmefra, rørte det mig næsten ikke. Mørket kunne ikke gøre mig noget, for jeg kunne alt, og det var vidunderligt lige nu.

    Men alligevel ventede jeg. Og det vidste jeg jo godt, inderst inde. Jeg ventede på at han gav lyd fra sig, på den ene eller den anden måde, også selvom jeg vidste det var nytteløst. Og tomheden fra hans stilhed fyldte mig i hele min krop, jeg kunne mærke det helt ude i mine fingrespidser og helt inde i mit hjerte. Jeg følte mig hjælpeløs og forvirret, trådt på og smidt væk. Jeg kunne ikke gøre noget ved det.

    Følelsen gjorde mig vred, og mit hjerte pumpede endnu hurtigere. Mine ben var allerede syret til, men jeg var ligeglad, med musikkens hjælp fløj jeg videre gennem skoven, hurtigere end jeg længe har gjort. Og jeg skreg og jeg græd og jeg opførte mig helt åndssvagt. Jeg mærkede knap nok grenene der rev mig over min kind og min hånd og blodet der derfra langsomt gled ned over min lyse hud. På mine kinder blandede det sig med tårerne og det dryppede ned på min sorte jakke. 

    Jeg glemte tid og sted og jeg følte ikke efter i min krop mere. Jeg lyttede ikke og tankerne fløj gennem mig. Jeg følte mig dum og nytteløs og uønsket og jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, for hjemme var jeg alene og efterladt til mørket, og selvom det jo egentlig ikke var meget anderledes hvor jeg var nu, var tanken alligevel ikke til at leve med i det øjeblik. 

    Men alt i alt var det jo fordi jeg savnede ham. Jeg savnede at lytte til hans stemme, at se i hans øjne og at mærke hans hænder og hans læber. Jeg savnede at ligge i hans arme og snakke om ligegyldigheder, eller bare at ligge og kigge med ham. Jeg savnede følelsen af hans samvær, og følelsen af at være værdsat i et lille øjeblik, ligemeget hvordan tankerne ellers udviklede sig, når det så var slut. For det lille øjeblik var det hele værd, det var det der fik mig til at fortsætte, og det, der fik mig til at kæmpe videre. Det var det, der fik mig til at håbe på fremtiden.

At leve

Jeg lever
            jeg flyver, jeg svæver højt over jorden
Jeg lever
            jeg betragter verden jeg flyver forbi
                        jeg ser på menneskerne, jeg nyder friheden
Jeg lever
            jeg glæder mig over hverdagen, over fremtiden, over nuet
Jeg lever
            jeg er både forvirret og bange og ked
                        jeg er menneskelig
Jeg lever
            jeg mærker sommerfuglene i min mave,
                        jeg lytter til verden og til mig selv og jeg føler vinden, der bærer mig
Jeg lever
            og jeg nyder det

Og sådan er det jo

Dette er klart mit yndlingscitat for tiden..

Stay happy,
mig

Awww... :-)

Dejlighed

Det var da forvirrende, det var det da, at han sendte så forskellige signaler. Det gjorde både ondt, gav sug i maven, fik en tåre i øjenkrogen eller det bredeste smil over læberne. Men fortvivlet, det blev man, for man vil gerne fortsætte det, og man tror ikke på ens foltvivlerser.
Men så blev det godt, og fortvivlelserne forsvandt da han spurgte om jeg ville være hans. Han fik mig til at glemme, til at nyde og til at være der i øjeblikket. Og det første kys efter så længe gav det dejligste sug i maven og hans hænder var dejligere end hidtil. Ens hjerte banker kronisk hurtigere, og man blev mere modig, for man føler (og finder ud af) at man kan være sig selv i hans selskab, og selvom det hele ikke er perfekt, er der altid plads til at lære.
Man følte sig ikke forelsket, men som tid fløj afsted, gik det mere og mere op for en, at det måske ikke er sandt? Måske er det netop disse følelser, der danner forelskelse?

Men da så da bussen tog det hele med sig hjem, begyndte fortvivlelserne at komme tilbage. For hvad hvis det ikke var sandt, og det bare var en måde at få en til at blive på?
Og da må man beslutte sig for at følge ens mavefølelse, og glæde sig over det nu skete og håbe på at det hele kommer igen snarligt.
For under alle omstændigheder har man ham nu, og den følelse genmødet gav en, efterlod en med den rareste følelse i maven (og træthed efter en dejlig nat..)

Stay happy,
mig

.. men til trods!

Det er faktisk en god dag i dag
                vejret er godt, solen skinner, folket smiler
                         og jeg håber det bliver ved
            Det ser det i hvert fald ud til lige nu


Stay happy,
mig

.. og de bliver ved.

Det er ikke ordene der tæller
                det er måden du siger dem på
Det er ikke hvad du skriver
                men hvor tit
Det er ikke dine hænders berøring
                men smilet i dine øjne og varmen ved dit smil
Det er ikke hvad folk siger
                men hvordan du selv opfører dig
Jeg ved ikke hverken du eller jeg er,
                men jeg ved jeg holder af dig
Er det gengældt
                eller skal det slutte nu?

De tanker..

Ensom
        men omgivet af mennesker
Skeptisk
        men uden grund
Ked af det
        selvom alt burde være godt
Forvirret
        hvad skal jeg gøre?