Jeg ligger i dine arme og jeg nyder det. Det er en rar følelse, så jeg kan ikke lade være med at smile. Du kommenterer det også, men med et smil på læben. Du lægger dit ene ben over mine, og jeg rykker mig lidt tættere på dig. For jeg ved vi begge nyder nærheden. En mærkelig følelse af glæde ligger som en kronisk prikken i min mave, som du så let som ingenting kan få til at springe i luften.
Og når jeg kikser eller ikke ved hvad jeg har gang i, smiler du og griner lidt af mig, lader det gå forbi eller hjælper mig så jeg kommer tilbage på rette spor. For vi ved begge at ingen er perfekte, og at vi hver især har vores mærkeligheder og akavetheder, og vi lærer begge to, hele tiden, på hver vores måde og på hver vores punkter.
Jeg kender ikke denne følelse og jeg ved ikke hvad mine tanker betyder, men jeg vil næsten tro, at det hedder forelskelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar