Undskyld du

Jeg savner dit smil, din latter, dine øjne og dine rare ord.
Jeg savner dine hænder, måden du kunne bære over med min akavethed og den måde, du ikke skammede dig over at være fjollet

eller skammede dig over mig

Men jeg må nok bare se det i øjnene, at det ikke skal være os
Og når jeg føler efter, er det nok egentlig også bedst.

For jeg får ro ved at tænke de tanker, og jeg føler mig lettet og glad. Selvom jeg burde være stresset er det overskueligt på en rar måde, når jeg ved du ikke er der mere. Og hvis det er sådan jeg har det.. er det så ikke tarveligt at lade det forsætte?

Nu må du ikke tro jeg har ''leget med dig''. Det har jeg ikke. Jeg synes skam du var sød, rigtig sød. Og jeg nød dit selskab, det gjorde jeg virkelig. Men jeg tror bare vi er forskellige. Det er bare sådan det er. Det skal ikke være os. Jeg håber ikke du bliver for ked af det, for det er ikke sådan jeg mener det. Og hvis du skal være ærlig, kunne du så ikke også godt føle det lidt selv?
Det har bare ændret sig..

Stay happy,
mig.