Hjælpeløs

Jeg har lyst til at sætte mig ned og tude
At rive mig i håret og krumme mig helt sammen
At kaste med ting
og at flygte fra alt

Jeg kan ikke overskue det mere
Det er bare for meget nu.. Både med dig og ham
Mit hoved er fyldt til toppen med så meget lort
og jeg ved ikke hvordan fanden jeg skal finde mig selv i det

For han gør mig forvirret og du gør mig trist
For han spiller dum
og du svarer ikk'..

Jeg ved ikke hvad helvede jeg skal gøre eller hvor jeg skal spørge om hjælp
Men hjælp ville fandme være dejligt
og helst fra dig og ham
for jeg kan snart ikke mere..

Jeg tænkte bare på det..

Kan man egentlig forestille sig noget, som man aldrig har set?

Stay happy,
mig

Fortvivlelsen...

Det er forvirrende at have det sådan her, og ubehageligt på samme tid.
Jeg ved ikke hvad der sker, og det er som om det sker mere og mere.
Man bliver både frustreret og provokeret, og det ligger sig som en sten i ens mave
En sten der ruller rundt og vrider sig og presser, og ens hoved bliver tungt
Det er ikke fordi man er bange, for man ved det ikke er det det betyder
Men det gør en ked af det, for savnet trækker ens krop sammen,
snurrer i ens arme, lægger sig på stemmebåndet

Tvivlen stiger en til hovedet og man bliver hjælpeløs
Man prøver at lave det ene og det andet, men det hjælper ikke, fordi du bliver ved
Bliver ved med ikke at gøre noget, med at trække en ned i dybet
Man vil have svar, man vil vide besked, men alle fraråder en at gøre noget
'Vent, vent, for det er ikke dig'
Og man ved ikke om man kan være bekendt at tænke som man gør,
for når man sidder der, helt alene og fortvivlet,
så kører tankerne jo rundt, og det går op for en, at det måske ikke er din skyld
Og at man måske ikke kan tillade sig at opfører sig som man gør

Men når du så bliver ved, så bliver man endnu mere ked
Også selvom det jo ikke er meningen
Men når man ikke ved bedre, så er det svært at tænke anderledes
Så vil du ikke nok hjælpe mig her?
Jeg har brug for at vide besked

Sommer

Jeg åbner mine øjne og jeg blinker
Jeg smiler ligeså snart mit blik er klart
For det første jeg ser er fantastisk, og det giver en varm fornemmelse i hele min krop
Jeg krammer mig selv og kan ikke lade være med at smile mens jeg kigger
Og nyder synet og varmen og følelsen jeg får
Med ét føles livet helt fantastisk
og jeg har det som om jeg kan alt, og jeg kan klare alt
Jeg får lyst til at bevæge mig
til at danse
til at løbe
til at grine og til at leve
Jeg strækker mig i min seng, så lang jeg er,
og kan ikke lade være med at grine lidt

Og da jeg kommer uden for er det som om verden har fået ny energi, ligesom mig selv
Som om jeg ikke er den eneste påvirkede, og bestemt ikke den eneste med denne følelse
Af liv, af glæde og af lyst
Det er nærmest magisk, og dog så lille en ting

Solen

Stay happy,
mig

Sometimes..

Bongotrommerne der sætter sangen igang i en hurtig rytme efterfulgt af en dybere og langsommere tromme, med en lav tamburin i baggrunden også et guitar-instrument og Yoavs rolige, halvhæse stemme, der kører uden egentlig sang i lidt over det første minut, får hele min krop til at bevæge sig og følge med, og nyde rytmen og sangen i fulde drag.
Og når han så begynder at synge, kan jeg ikke lade være med at synge med, selvom min sangstemme ikke er fantastisk. For der er noget ved sangen og hans stemme som vækker min krop og får mig til at flyde over i et univers, hvor der ikke er andet end mig, melodien og hans stemme. For mig er det intet mindre end genialt.

http://www.youtube.com/watch?v=QZhLj2PxyZE  - billederne er uvedkommende for sangen.

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel, cruel world
Sometimes it all, all amount to nothing

Sometimes a day is long, as the night turns cold
And you just don't know what to feel anymore
And you live without love, when you live in doubt

Sometimes a man is a fool when he thinks he's wise
And he just won't see what's before his own eyes
Sometimes the truth is hard to find

Some times are hard to take
When your heart aches
And you just can't shake it off
Take it away, take it away

And you live without love
(Live without)
When you live in doubt, love
(Live in doubt)
You live without love
(Live without)
When you live in doubt, love

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world
Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world

Sometimes you try and you try
And you try
But you don't know why
Don't you open your eyes

Sometimes you try and you try
And you try
But you don't know why
Won't you open up your eyes

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world
Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world

Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a cruel world
Sometimes a man is a lost cause
In a strange time, in a

Don't let the time you have
Come down, come down
Down, down to nothing

Stay happy,
mig

Jeg flyver med dig

Det er vinden, som blæser mit hår op og får mine øjne til at løbe i vand, og det er den konstante susen for ørerne, det er smilet på mine læber, det er dine bevægelser under mig og dine ører, der retter sig glad fremad.
Det er træerne vi suser forbi, lyden af dine hove mod jorden, sollyset der svagt lyser os og omgivelserne op, og mit grin da jeg prøver at undvige grenene.

Det er alt det, og meget mere, som får mig til at føle mig fuldendt, glad og i live. Jeg flyver sammen med dig, jeg flyver på din ryg og du bærer mig fremad. Dette moment er ubeskriveligt med følelser, for selvom det ikke lyder af meget, er det nærmest en hel verden for os. Her holder alle mine tanker op og jeg nyder det hele i fulde drag, med alle mine sanser på én gang.

Og når vejen så ender eller marken så stopper, så ved du du ikke skal fortsætte, og jeg klapper dig og roser dig mens jeg griner. Vi flyver sammen, vi er i live og vi nyder det.

Stay happy,
mig

Hvad er der?

Du får mig til at tvivle med det du skriver
Mener du hvad du siger, eller snyder du mig egentlig?
Jeg er næsten sikker på jeg kender dig
                du er trods alt min bedste veninde
Men du virker så falsk lige pludselig?
Jeg tror ikke du tænker over det
                 eller at du ved det virker sådan på andre
For jeg ved du har det svært, og du har brug for nogen
måske for mig
Jeg håber det er sådan
For jeg elsker dig, og det ved du

Folk forstår mig ikke når jeg snakker om dig
                 men de kender dig ikke,
                 de kender ikke den fantastiske, søde, sjove og glade person du er
                                 eller kan være
så jeg er ligeglad, jeg smiler bare lidt af det, og minder dem om det

Jeg mener det, når jeg siger til dig, at du kan sige alt til mig
                 selvom du ikke tror på mig, lytter jeg, og jeg føler med dig
                 jeg genkender dine følelser, dine tanker og dine bekymringer
og jeg ved du tager det for tungt, men jeg ved, at det er sådan du er
og jeg elsker dig for det.

Så hvad er der? Kom nu, stol på mig

Imperfection

Nobody is perfect
nor normal
Don't try to be it
there is always someone who will disagree
and that isn't reason enough to cry
so smile about what you have and who you are
because you are
beautifully imperfect

Stay happy,
mig

Kom med

Kig mod mig
    for jeg kigger på dig
    jeg smiler til dig
Vil du ikke være med?
Kom med, sæt dig hos os
    i vores cirkel på tæpperne rundt om bålet
Jeg ved du ikke kender os, men det kan du jo komme til
Syng med, selvom du ikke kan
    Det kan vi heller ikke, men det er ikke det det handler om
Kan du se, det er hyggeligt?
Tænk ikke på hvordan du ser ud
    Vi dømmer dig ikke
Bare vær dig selv, og smil og sid og lyt
Du behøver ikke være aktiv, for det er samværet

Kom med

Stay happy,
mig

Du er hos mig

    Jeg ligger i dine arme og jeg nyder det. Det er en rar følelse, så jeg kan ikke lade være med at smile. Du kommenterer det også, men med et smil på læben. Du lægger dit ene ben over mine, og jeg rykker mig lidt tættere på dig. For jeg ved vi begge nyder nærheden. En mærkelig følelse af glæde ligger som en kronisk prikken i min mave, som du så let som ingenting kan få til at springe i luften.
    Og når jeg kikser eller ikke ved hvad jeg har gang i, smiler du og griner lidt af mig, lader det gå forbi eller hjælper mig så jeg kommer tilbage på rette spor. For vi ved begge at ingen er perfekte, og at vi hver især har vores mærkeligheder og akavetheder, og vi lærer begge to, hele tiden, på hver vores måde og på hver vores punkter.

    Jeg kender ikke denne følelse og jeg ved ikke hvad mine tanker betyder, men jeg vil næsten tro, at det hedder forelskelse.

At savne

jeg savner - jeg savnede - jeg vil savne - jeg har savnet 

Det er en knude i min mave

en nål i mit hoved

en klump i min hals

en stikken under huden

Det er ubehageligt og behageligt på samme tid

men det bliver ved med at ligge og presse

jeg vil se dig, 

jeg vil holde om dig, 

jeg vil holdes af dig, 

jeg vil mærke dig, se dig smile, se dig grine, høre din stemme

Bare du var tættere på

Jeg savner dig

Stay happy,

mig

Kom nu, altså..

Går i sine egne tanker
                       som ikke handler om noget specielt
               hvad der lige er
                                       og hvad der kommer
Forestiller sig oplevelser, følelser, tanker, scener, reaktioner

smiler
griner
kigger
snakker
fjoller
lytter
og går
         går med hovedet under armen
     og glemmer

Nu må det godt tage at stoppe.. jeg skal blive bedre til at huske mine ting.

Stay happy,
mig

Jeg

danser
smiler
græder
snakker
blinker
hopper
elsker
løber
går
kysser
flyver
dykker
og kommer op igen

jeg lever

Stay happy,
mig

Hmm

Kom, vær ved mig
         Ja, sådan, helt tæt
  Hold om mig, det er rart
           helt tæt
Mærk selv, din nøgne hud mod min, varmen
              Det er rart, ikke?
Smil til mig, du ser så sød ud
     Jeg skal nok smile igen
Du gør mig altså glad
                  jeg synes det her er dejligt
         og det gør du vidst også.

Stay happy,
mig

Livet

The world is a mysterious place

Hvad laver de andre, mens vi sidder her? Hvad tænker de på, hvor er de, og hvorfor er de der? Og er de der overhovedet, eller stopper tiden, når vi ikke selv er i forbindelse med dem, på en eller anden måde?

Hvis alt var muligt, hvis man selv kunne bestemme, og hvis man rent faktisk kunne alt i hele verden, hvis man ville det nok, hvordan ville verden så se ud?

Vi bliver født, vi æder, vi formerer os, vi overlever, vi dør. Så er der egentlig en mening med livet?

Hvad der faktisk ikke var noget univers? Hvad hvis der faktisk ikke fandtes noget? Hvordan ville det hele så kunne fortsætte? Ville der være noget, overhovedet? Bare tanken mindfucker mig.. Prøv at tænk på, hvis der ikke var nogen jord, ikke nogen mælkevej, ikke nogen sol, ikke nogen ''stjerner'' og ikke noget som helst? Hvis der bare var intet? Så der faktisk ikke var noget der kunne udvikle sig til noget som helst?

Vi er blevet så forkælede. Vi er afhængige, alle sammen. Af mad, af drikke, af cigaretter, af slik, af øl, af fjolletobak og amf, af hinanden, af verdenen... Vi er afhængige af livet.

Stay happy,
mig

Den følelse..

    Og der, da jeg gik ned af den grusbelagte skovsti, var det pludselig som om alle mine tanker tog en pause. Solnedgangen mellem efterårstræernes trækroner gav det hele en varm og rolig udstråling, men alligevel følte jeg mig kold og tom. Mine ben bragte mig videre uden jeg lagde mærke til hvorhen, og det føltes som om mit hjerte bankede langsommere og langsommere, selvom det nok mere var omvendt.
    Træernes nøgne grene strakte sig ud over stien, og det var nærmest som om de ville have fat i mig, ville trække mig ind til dem, ind i deres ukendte verden. Musikken i mine ører pumpede afsted, og jeg begyndte at bevæge mig til rytmen. Det var pludselig som om alle mine sanser blev skærpet og jeg følte mig uovervindelig, men alligevel så tom og utilpas.

    Puslen i buskene og i de faldne blade. Lyset gennem træernes nu knap så tætte stammer og grene. Vinden i mit hår og kulden på mine bare hænder. Lugten af efterår, af mørke og af vind. Den bitre smag af ''winter-yet-to-come''. Hele min krop var igang, og jeg fløj. Det blev mørkere og mørkere, men selvom jeg var langt hjemmefra, rørte det mig næsten ikke. Mørket kunne ikke gøre mig noget, for jeg kunne alt, og det var vidunderligt lige nu.

    Men alligevel ventede jeg. Og det vidste jeg jo godt, inderst inde. Jeg ventede på at han gav lyd fra sig, på den ene eller den anden måde, også selvom jeg vidste det var nytteløst. Og tomheden fra hans stilhed fyldte mig i hele min krop, jeg kunne mærke det helt ude i mine fingrespidser og helt inde i mit hjerte. Jeg følte mig hjælpeløs og forvirret, trådt på og smidt væk. Jeg kunne ikke gøre noget ved det.

    Følelsen gjorde mig vred, og mit hjerte pumpede endnu hurtigere. Mine ben var allerede syret til, men jeg var ligeglad, med musikkens hjælp fløj jeg videre gennem skoven, hurtigere end jeg længe har gjort. Og jeg skreg og jeg græd og jeg opførte mig helt åndssvagt. Jeg mærkede knap nok grenene der rev mig over min kind og min hånd og blodet der derfra langsomt gled ned over min lyse hud. På mine kinder blandede det sig med tårerne og det dryppede ned på min sorte jakke. 

    Jeg glemte tid og sted og jeg følte ikke efter i min krop mere. Jeg lyttede ikke og tankerne fløj gennem mig. Jeg følte mig dum og nytteløs og uønsket og jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre. Jeg havde ikke lyst til at tage hjem, for hjemme var jeg alene og efterladt til mørket, og selvom det jo egentlig ikke var meget anderledes hvor jeg var nu, var tanken alligevel ikke til at leve med i det øjeblik. 

    Men alt i alt var det jo fordi jeg savnede ham. Jeg savnede at lytte til hans stemme, at se i hans øjne og at mærke hans hænder og hans læber. Jeg savnede at ligge i hans arme og snakke om ligegyldigheder, eller bare at ligge og kigge med ham. Jeg savnede følelsen af hans samvær, og følelsen af at være værdsat i et lille øjeblik, ligemeget hvordan tankerne ellers udviklede sig, når det så var slut. For det lille øjeblik var det hele værd, det var det der fik mig til at fortsætte, og det, der fik mig til at kæmpe videre. Det var det, der fik mig til at håbe på fremtiden.

At leve

Jeg lever
            jeg flyver, jeg svæver højt over jorden
Jeg lever
            jeg betragter verden jeg flyver forbi
                        jeg ser på menneskerne, jeg nyder friheden
Jeg lever
            jeg glæder mig over hverdagen, over fremtiden, over nuet
Jeg lever
            jeg er både forvirret og bange og ked
                        jeg er menneskelig
Jeg lever
            jeg mærker sommerfuglene i min mave,
                        jeg lytter til verden og til mig selv og jeg føler vinden, der bærer mig
Jeg lever
            og jeg nyder det

Og sådan er det jo

Dette er klart mit yndlingscitat for tiden..

Stay happy,
mig

Awww... :-)

Dejlighed

Det var da forvirrende, det var det da, at han sendte så forskellige signaler. Det gjorde både ondt, gav sug i maven, fik en tåre i øjenkrogen eller det bredeste smil over læberne. Men fortvivlet, det blev man, for man vil gerne fortsætte det, og man tror ikke på ens foltvivlerser.
Men så blev det godt, og fortvivlelserne forsvandt da han spurgte om jeg ville være hans. Han fik mig til at glemme, til at nyde og til at være der i øjeblikket. Og det første kys efter så længe gav det dejligste sug i maven og hans hænder var dejligere end hidtil. Ens hjerte banker kronisk hurtigere, og man blev mere modig, for man føler (og finder ud af) at man kan være sig selv i hans selskab, og selvom det hele ikke er perfekt, er der altid plads til at lære.
Man følte sig ikke forelsket, men som tid fløj afsted, gik det mere og mere op for en, at det måske ikke er sandt? Måske er det netop disse følelser, der danner forelskelse?

Men da så da bussen tog det hele med sig hjem, begyndte fortvivlelserne at komme tilbage. For hvad hvis det ikke var sandt, og det bare var en måde at få en til at blive på?
Og da må man beslutte sig for at følge ens mavefølelse, og glæde sig over det nu skete og håbe på at det hele kommer igen snarligt.
For under alle omstændigheder har man ham nu, og den følelse genmødet gav en, efterlod en med den rareste følelse i maven (og træthed efter en dejlig nat..)

Stay happy,
mig

.. men til trods!

Det er faktisk en god dag i dag
                vejret er godt, solen skinner, folket smiler
                         og jeg håber det bliver ved
            Det ser det i hvert fald ud til lige nu


Stay happy,
mig

.. og de bliver ved.

Det er ikke ordene der tæller
                det er måden du siger dem på
Det er ikke hvad du skriver
                men hvor tit
Det er ikke dine hænders berøring
                men smilet i dine øjne og varmen ved dit smil
Det er ikke hvad folk siger
                men hvordan du selv opfører dig
Jeg ved ikke hverken du eller jeg er,
                men jeg ved jeg holder af dig
Er det gengældt
                eller skal det slutte nu?

De tanker..

Ensom
        men omgivet af mennesker
Skeptisk
        men uden grund
Ked af det
        selvom alt burde være godt
Forvirret
        hvad skal jeg gøre?